Nyhedsbrev april
Nyhedsbrev april
- Gå-hjem-møde om sponsorater
- Referat af generalforsamling i Dragør Erhverv
- Dragør har lang vej til flere privatansatte, men er på vej
- Nye medlemmer
- Nye bestyrelsesmedlemmer
Sponsor – til glæde for giver og modtager
I april inviterer vi erhvervsledere til gå-hjem-møde med fokus på sponsorater: Hvad indeholder den gode sponsoraftale, og hvordan sikrer man at både modtager og giver ”får noget for pengene”?
Mødet holdes i samarbejde med Dragør Golfklub. Golfklubbens sponsorer og alle sponsoransvarlige fra Dragørs klubber/foreninger samt erhvervsledere fra Dragør er velkommen.
Gå-hjem-mødet afholdes onsdag den 29. april kl. 17.30 hos Dragør Golfklub, Kalvebodvej 100
Referat af generalforsamling i Dragør Erhverv
Dragør Erhverv holdt ordinære generalforsamling den 12. marts. I år fandt generalforsamlingen sted på Dragør Fort, og deltagelsen til generalforsamlingen var stor, og humøret var højt blandt de fremmødte. Dragør Erhverv har nu over 60 medlemmer.
Dragør har lang vej til flere privatansatte, men er på vej
Dragør er placeret som nummer fem på listen over kommuner med høj privat jobvækst i Danmark, men Dragør Kommune er stadig placeret i bunden, når det gælder antallet af private i forhold til offentlig beskæftiget. Det viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv om udviklingen i private arbejdspladser fra 2009 til 2013.
Undersøgelsen viser, at Dragør har opnået en jobvækst i private erhverv på 2,9 procent siden 2009, hvilket placerer Dragør i top fem. Der er altså en fornuftig udvikling i kommunen med udvikling i de private erhverv og flere arbejdspladser.
Nye medlemmer
Vi er glade for at byde velkommen til nye medlemmer:
- Dragør VVS & Blikkenslagerforretning, der laver VVS- og blikkenslagerarbejde
- fysiq, der tilbyder fysioterapi og fitness
Nye bestyrelsesmedlemmer
Søren Schwensen fra Once in a lifetime, Charlotte Hemmingsen fra Milou og Jan Kjølhede Meedom er nyvalgte i bestyrelsen for Dragør Erhverv.