Referat fra ordinær generalforsamling 2022
16. marts 2022 på Dragør Strandhotel
Dagsorden:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Fremlæggelse af årsrapport og budget
- Vedtagelse af kontingent for det i pkt. 3 fremlagte budget
- Indkomne forslag
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
- Valg af revisor
- Valg af revisorsuppleant
- Eventuelt
Formanden Rasmus byder velkommen med drikkevarer
- Bestyrelsen foreslår Rasmus Gundelund Nielsen som dirigent. Forsamlingen tilsluttede sig dette.
- Formanden fortalte om de aktiviteter, foreningen har brugt kræfterne på i løbet af det forgange år:
– Der har været afholdt Vælgermøde på strandhotellet med stor opbakning.
Resten af året var præget af Corona og derfor ingen arrangementer.
- Formanden fremlagde årsrapporten for 2021, og gennemgik posterne. Efterfølgende fremlagde formanden budgettet for 2022. Årsrapporten og Budgettet blev godkendt enstemmigt.
- Bestyrelsen foreslog ingen kontingent for 2022 for eksisterende medlemmer grundet Corona og fastholdelse af kontingent sats for nye medlemmer. Dette blev vedtaget.
- Der har ikke været nogen forslag fra medlemmer.
- Bestyrelsen består af 7 bestyrelsesmedlemmer der hver sidder for en 2-årig periode. I lige år afgår 4 medlemmer og i ulige år afgår 3 medlemmer af bestyrelsen. Det skal tilstræbes, at mindst et medlem skal repræsentere henholdsvis detailhandel, produktion og servicefag/konsulentvirksomhed.
På valg til bestyrelse var i år:
Rasmus Gundelund Nielsen (ønsker genvalg)
John Flindt (ønsker ikke genvalg)
Charlotte Mathisen(ønsker ikke genvalg)
Søren Schwensen (ønsker genvalg)
Helle Hende (ønsker genvalg)
Claus Christofersen (ønsker genvalg)
Malin Lindeblad Kadijevic (ønsker ikke genvalg)
Bestyrelsen anbefalede følgende:
Kirsten Larsen
Ken sommer
Charlotte Gravenhorst
De 3 blev valgt enstemmigt.
- Ingen frivillige blandt de fremmødte medlemmer, så ingen suppleanter er blevet valgt i dette år.
- Valg af revisor – Susanne Lindø blev valgt.
- Der var ingen revisorsuppleant.
- Formanden inviterer de fremmødte til at komme med spørgsmål, kommentarer el. lign. Her var der en fin diskussion om hvad Dragør Erhvervs næste mission skulle være.