Referat fra Ordinær generalforsamling 2019
Dragør Erhverv afholdte ordinær generalforsamling den 27. marts kl. 18-20 i Kedelhuset, Wiedergården 23 i Dragør.
Formanden Rasmus bød velkommen med drikkevarer og sandwich.
Forsamlingen tilsluttede sig at indstille Rasmus Gundelund Nielsen som dirigent, efter at bestyrelsen foreslog ham.
Formanden lagde ud med en beretning om Dragør Erhverv mange aktiviteter for 2018. Aktiviteterne spænder bredt og var bla. en tur til Københavns Lufthavn, et Succes Online kursus, nytårskur og en spændende karrieremesse i Dragør.
Næste punkt på dagsordenen var valg til bestyrelsen. Peter Kristensen fra Dragør Nyheder fratrådte sin post i bestyrelsen, men Helle Hende fra Laura Ella og Malin Lindeblad Kadijevic fra Konceptkonsulent blev valgt ind i bestyrelsen. Henrik Stark fra Starco Grafisk blev valgt som suppleant. Som revisor blev Karl Erik Grønbech genvalgt.
Helle Hende og Malin Lindeblad Kadijevic fremlagde deres vision om 30 procent kvinder til erhvervsnetværket efter en kort introduktion fra formanden.
Det sidste punkt på agendaen var eventuelt, hvor formanden orienterede om at en ny erhvervschef forventes ansat i Dragør kommune i august.
Se billeder fra aftenen: