Gå-hjem-møde: Markvandring og håndholdte snacks ved Seerupgaard

Markvandring og håndholdte snacks på Seerupgaard Billedresultat for seerupgaard

Onsdag den 21. juni kl. 19-21:30 inviterer Dragør Erhverv på markvandring hos det økologiske Amagerbrug, Seerupgaard, som leverer økologiske grøntsager af høj kvalitet til restauranter og butikker.

Til arrangementet vil gårdejere Neel og Marc Seerup Hansen vise os rundt og fortælle om det spændende projekt samt deres vision for økologisk landbrug.

Efter rundvisningen vil der blive serveret lækre håndholdte snacks fra NAMS Kusine og samtidig vil der mulighed for at netværke.

Arrangementet finder sted kl. 19-21:30 hos Seerupgaard på Fælledvej 120, 2791 Dragør, og vil primært være for restauranter, men andre interesserede er naturligvis også velkomne.

Mødet er åbent for erhvervsdrivende med virksomhedsadresse eller privatadresse i Dragør. CVR-nummer skal opgives ved tilmelding.

Arrangementet er gratis for to personer fra hvert medlem af Dragør Erhverv. Andre betaler 100 kr. pr. deltager.

Tilmelding er nødvendig og sker med e-mail til: kontakt@dragoer-erhverv.dk.