Lokale foreninger kan arbejde bedre sammen med sponsorerne

Gå-hjem-møde med fokus på sponsorsamarbejde:

Den 25. maj satte Dragør Erhverv spot på gensidige og gode sponsoraftaler sammen med Dragør Boldklub.

De fremmødte klubrepræsentanter og erhvervsledere hørte om, hvordan virksomheder succesfuldt udvælger og bruger sponsorater. Det var Nicolai Kaas Nordstrøm fra Kaas-Nordstrøm, der holdt et lille oplæg om, hvordan virksomheder sikrer sig, at de får noget ud af sponsoratet:

”Man kan selvfølgelig godt være sponsor med hjertet, men jeg vil opfordrer til, at man også ser på, hvad virksomheden får ud af det,” sagde Nicolai bl.a.:

”De professionelle sponsorer forventer, at for hver sponsorkrone, der gives ud, kommer der to kroner tilbage til virksomheden. Det kan være svært for mindre sponsorer og klubber at påvise det. Men tænk på, at fx Dragør Boldklub har 1.000 medlemmer, som alle har forældre, børn og anden familie. Hvor meget er kontakt med alle disse potentielle kunder værd?”

Den anden side af historien, hvordan klubber succesfuldt tiltrækker og fastholder sponsorer, tog Kent Ewert fra Commercial Upside sig af. Han fortalte om, hvordan mindre lokale klubber og foreninger kan arbejde med at gøre sponsorerne glade og loyale ved at give noget til gengæld for sponsorstøtten:

”Det er meget nemmere at gentegne sponsorater hos tilfredse sponsorer. Og lur mig, om ikke jeres sponsorer er tilfredse, hvis I tilbyder dem synlighed, kontakt med andre sponsorer og jeres medlemskreds, særlige aktiviteter for dem og deres kernekunder – og fx lån af jeres faciliteter til firmaevents.” Se Kents præsentation

Klik på billederne for at se dem større:

Dragoererhverv - om sponsor (7)  Dragoererhverv - om sponsor (5) Dragoererhverv - om sponsor (4) Dragoererhverv - om sponsor (3) Dragoererhverv - om sponsor (2) Dragoererhverv - om sponsor (1)