Gå-hjem-møde i Dragør Erhverv og ord. generalforsamling

Læs om:

  • Økonomi og jura for virksomhedsledere
  • Ordinær generalforsamling i Dragør Erhverv
  • Glædelig jul og godt nytår

Økonomi og jura for virksomhedsledere
Dragør Erhverv og revisionsfirmaet Gutfelt A/S inviterer til gå-hjem-møde, hvor virksomhedsledere kan blive klogere på skat, pension, ejerskifte og køb/salg af virksomheder. Aftenen byder på to oplæg fra Christian B. Elmer, advokat og partner i Lund Elmer Sandager, og revisor Lennart Gutfelt.

Gå-hjem-mødet afholdes onsdag den 21. januar 2015 kl. 17.30 – 20.30 på Restaurant VIVA, Langebrogade Kaj 570, 1411 København K.

Tilmelding foregår efter først til mølle via mail: kontakt@dragoer-erhverv.dk

For mere information om gå-hjem-mødet

Ordinær generalforsamling for Dragør Erhverv
Dragør Erhverv afholder ordinær generalforsamling torsdag den 12. marts. Årets generalforsamling finder sted på Dragør Fort, og alle medlemmer er velkomne. Sæt kryds i kalenderen allerede nu og vær med til at præge erhvervsforeningen.

I forlængelse af generalforsamlingen bydes på en to-retters menu og Dragør Revys 90-års jubilæumsforestilling. Hvert medlem er velkommen med op til to deltagere – billetter til revyen tildeles efter først til mølle-princippet.

Tilmelding foregår pr. mail til kontakt@dragoer-erhverv.dk. Her bedes angive, om man ønsker at deltage i revyen, og om man deltager med én eller to personer.

Glædelig jul og godt nytår
Dragør Erhverv ønsker foreningens medlemmer og byens erhvervsledere en glædelig jul. Vi takker for den fornemme interesse og opbakning til foreningens aktiviteter og politiske arbejde.

Dragør Erhverv er i løbet af året blevet den største erhvervsforening i Dragør. Vi glæder os til et nyt år, nye arrangementer og fortsat at arbejde for et forbedret erhvervsliv i byen.