Gratis sparring til vækst og udvikling

Gratis sparring til vækst og udvikling

Dragør kommunes intentioner om bedre vilkår for virksomheder i byen medfører nu en ny aftale mellem Dragør Kommune og Sparringspartnerne. Aftalen betyder, at virksomheder og iværksættere gratis kan få hjælp til at sætte gang i udviklingen og væksten. Aftalen gør det muligt for erhvervsledere at modtage et gratis sparringsforløb op til 20 timer, fordelt på et halvt til et helt år.

”I Dragør Kommune er vi glade for at kunne tilbyde virksomheder og iværksættere i Dragør at få sparring og hjælpe ledere til at udvikle og skabe vækst i deres virksomheder. Vi blev opmærksomme på konceptet igennem Dragør Erhverv og valgte derfor at kontakte Sparringspartnerne. Det førte til en aftale, som skal være med til at forbedre erhvervsvilkårene i byen og sikre, at det er nemmere for byens virksomheder at få sparring” siger Claus Rex, erhvervs- og turistchef i Dragør om aftalen.

Sparringspartnerne har en række meget erfarne erhvervsledere tilknyttet, som uden beregning stiller deres kompetencer til rådighed for iværksætter og vækstvirksomheder. Som virksomhed skal man blot henvende sig til Sparringspartnernes sekretariat, hvis man ønsker et sparringsforløb. Det kan fx være sparring til udvikling og implementering af ny strategi, lancering af nye produkter, entre på nye markeder og alle mulige andre situationer, hvor man har brug for sparring til vækst. Derefter finder Sparringspartnerne den erfarne erhvervsleder, som har netop de kompetencer og erfaringer, der er nødvendige for en succesfuld sparring.

Læs mere om Sparringspartnerne http://www.sparringspartnerne.dk/faa-en-sparringspartner/

Print