Gå hjem møde om detail i Dragør

Om detail i Dragør:

Fremtidsvisioner for butikker, byen og ildsjæle i Dragør

Onsdag aften samlede Dragør Erhverv kommunalpolitikere, turistrådet, restauratører, butiksejere og andre erhvervsledere fra Dragør til en aften om fremtiden for detailhandelen i Dragør. Mødet havde stor opbakning, og deltagerne fyldte godt op i Café Espersens fine lokaler ud mod havnen.

Referat – billeder nederst:

Rasmus Gundelund Nielsen, formand i Dragør Erhverv, bød velkommen og overlod scenen til Jesper Uggerhøj, som er direktør i Irma og desuden bor i Dragør.

Jespers oplæg gav deltagerne et interessant indblik i Irma fra direktør Børge Olsen begyndte udviklingen af Irma-kæden i midten af 50’erne til internetsalgs start i 2013 og fremtidens muligheder indenfor detailhandel.

Han forklarede, hvordan Irma fokuserer på kunderelationer, kvalitetsprodukter og at skabe de bedst mulige rammer for besøgende i butikken. Det sker bl.a. ved at arbejde meget med medarbejderudvikling og sikre, at de ansatte kender kravene og har stor glæde ved at gå på arbejde. Madglæden og de gode produkter er omdrejningspunktet for alt i Irma, som fx har sin egen ø, Livø, til produktion af økologiske varer.

I debatten var de fremmødte interesserede i fx at høre mere om internettets betydning for detailhandel og om fokus på madspild. Jesper forklarede bl.a., at han synes, at dagligvarehandelen fungerer bedre i Dragør end i mange andre mindre byer, hvor han har set dagligvarebutikker dreje nøglen om på grund af for mange butikker og for stor konkurrence.

Efter en kort pause tog Marlene Hassel, centrum- og handelsudvikler i Vellinge, over og delte ud af sine mange års erfaringer med at skabe attraktive og aktive bycentre i Sverige. Hendes præsentation gav bl.a. nogle konkret bud på, hvordan man kan øge samarbejdet mellem beslægtede virksomheder og mellem forskellige interesser. Hun gav gode eksempler på, hvordan man kan udnytte de ressourcer, byen har, til at udvikle en mere interessant destination og dermed styrke lokalsamfundet. Det kræver et organiseret og koordineret samarbejdet mellem kommunen, erhvervslivet, turisterne og beboerne.

Marlenes oplæg gav anledning til en meget engageret debat, som borgmester Eik Dahl Bidstrup afsluttede. Susanne Lindø, næstformand i Dragør Erhverv, takkede for det flotte fremmøde og bød op til en kort præsentationsrunde, så deltagerne kunne netværke mere målrettet, mens de nød en let anretning fra Café Espersen.

”Dragør Erhvervs formål med at holde gå-hjem-møder er at sætte fokus på et relevant emne, at inspirere byens virksomhedsledere og at give nye forretningsmuligheder gennem netværk og bedre kendskab til hinanden. Alle tre formål blev til fulde opfyldt i aften,” konstaterer en tilfreds formand og næstformand efter arrangementet.

Billeder fra arrangementet – klik på billledet for at se det stort:

Jesper Uggerhøj debattere med deltagerene

Borgmester Eik Dahl Bidstrup deltager i debatten

Jesper Uggerhøj fortæller om Irma

DE Detail-paa-espersen (4)

Marlene Hassel, Vellinge Kommune, fortæller om by- og centrumudvikling

Flot fremmøde af Dragør Erhvervs medlemmer, lokale politikere og Dragør Turistråd

Marlene Hassel fremlægger oplæg om by- og centrumudvikling